Træerne i Parken

Hvad er mere solidt end et gammelt træ med en krone, der rækker højt op i himlen og et rodnet, som er dybt forankret i jorden? 

Oplev Comwell Borupgaards smukke træer gennem en afslappet vandring i det grønne. Åbn dine sanser og opdagårstidens særlige karakteristika, lyt til vinden i trækronerne,indånd luften og føl, hvor forskellig barken mærkes fra trætil træ. 

Giv dig tid til den ekstra dimension, det er at blive berigetmed en lille bid af træernes historie. Træerne stammer franær og fjern, og flere har stået her i over 100 år.

1. Småbladet lindetræ
2. Pagodetræ
3. Takstræet
4. Vandgranen
5. Almindelig hestekastanje
6. Rødeg
7. Vingevalnød
8. Cypresserne
9. Platantræ
10. - 11. Valnøddetræerne
12. Dunbirk
13. Japansk lærk
14. Skovfyr
15. Østrigsk fyr
16. Silkefyr / Balkanfyr
17. Tulipantræ
18. Atlasceder
19: Gulved
20. Tempeltræer



1. Lindetræet
Småbladet lind / Skovlind, Tilia cordata

Det store Lindetræ her – midt på gårdspladsen – er plantet for over 100 år siden. Bladene er hjerteformede og savtakkede og springer ud omkring 1. maj. Når træet blomstrer i juli med myriader af små duftende, hvidgule blomster, kan man være heldig at høre en summen af tusindvis af bier i løvtaget. Du kan sikkert genkalde dig smagen af Lindehonning. Blomsterne kan også tørres og bruges til te.

Lindetræet er oprindeligt et dansk skovtræ, men det er også udbredt i hele det europæiske løvskovsområde, i Vestsibirien og i Kaukasus.
Det er et gammelt kulturtræ, som anses for at være helligt. 





Pagodetræet
2. Pagodetræ, Sophora japonica

Dette høje, graciøse træ er et Pagodetræ, som stammer fra Kina, Korea og Japan, hvor det fra gammel tid har været plantet ved templer og dyrket for sin skønhed. Træet blev indført i Europa i det 18. årh. Det blomstrer i augustseptember og har hvidgule ærteblomster i lange toppe.

Borupgaards hovedbygning,  som vender ud mod denne side af parken, er opført i 1830. Men træet er næppe fra den tid. Mere sandsynligt er det, at det blev plantet af Karl Albert Hasselbalch, hvis hustru arvede Borupgaard efter sin far, industrimagnaten G. A. Hagemann, der døde på
Borupgaard i 1916.




3. Taks-træet
Taks, Taxus baccata ’Fastigiata’

Denne mørke- og stedsegrønne Taks er plantet i 1918 og har langsomt vokset sig til et markant træ i parken. Taks voksede oprindeligt vildt i Danmark, men er næsten udryddet som vildtvoksende pga. sin giftighed. Heste er døde efter at have spist af træet, og det frarådes at lægge sig til at sove under en Taks.

Alle træets grønne dele er meget giftige. Kelterne anvendte udtræk af Taks til giftpile, og det er ikke uden grund, at træet omtales som ”Dødens træ”. Det latinske navn Taxus kommer af det græske toxon, som betyder gift. Frugtkappen omkring det giftige frø er imidlertid ugiftig.


4. Vandgranen
Vandgran, Metaseguoia glyptostroboides

Vandgran troede man indtil 1941 var udryddet i en fjern istid. Man havde kendskab til fossile
aflejringer i kullag fra den del af tertiærtiden, som var for 50 mio. år siden, men så opdagede en kinesisk professor, at der levede nogle eksemplarer af arten dybt inde i det centrale Kina.

Vandgran er et løvfældende nåletræ med en kegleformet, opret og gennemgående stamme. Om foråret kommer de fine, bløde og lysegrønne nåle frem. Om efteråret bliver de varmt rødbrune. Under sidegrenene er der dybe hulninger, som næsten minder om armhuler. 

Nyd den furede, rødbrune bark og den knudrede stammebasis. Det er tilladt at kramme træet!


5. Kastanjetræet
Hestekastanje, Aesculus hippocastanum

Kastanjen her er plantet i 1930’erne. I flg. Borupgaards historie var der en havearkitekt Aage Hansen inde i billedet i 1931, så måske har han foreslået et kastanjetræ her? Stammen er knap 3 meter i omkreds, så man skal være flere, hvis man vil omfavne træet fuldt og helt. Kastanjetræer bliver ca. 150 år gamle, så forestil dig – hvis du kan - hvordan der ser ud her i 2080!

Kastanjetræets knopper folder sig ud i april og er store,
imponerende og dekorative. Blomsterne følger efter i maj
som oprette hvidgule toppe, der lyser op, som var træet en
kæmpe kandelaber af blomsterlys. Humlebierne står for
bestøvningsarbejdet. Løvet er tæt, og er man til skygge på
en hed sommerdag, så søg ind under kastanjetræet!


6. Rød-eg
Rød-eg, Quercus borealis

Dette kæmpestore egetræ er formentlig plantet i 1930’erne. Stammen måler godt 3½ meter i omkreds, og kronediameteren er imponerende bred. 
Du kan prøve at ”skridte” den af ved at tælle, hvor mange lange skridt, du kan tage, fra stammen og ud til yderste grenspids. Et skridt svarer til ca. 1 meter. Vi kan roligt kalde denne eg for en kæmpe. Egen regnes for Danmarks nationaltræ skarpt forfulgt af Bøgen.

Egetømmer har op igennem historien været det foretrukne til skibsbygning, bindingsværkshuse, parketgulve, hegnspæle osv. Der kunne medgå mere end 2000 træer til de
største af vikingetidens linieskibe. 



7. Vingevalnødden
Vingevalnød, Pterocarya fraxinifolia

Vingevalnødden har en meget bred krone og ligner næsten et helt buskads med sine mange rodskud. Træet stammer fra det nordlige Iran og Kaukasus, hvor det vokser vildt langs floder i lavlandet. 

Vingevalnød blev indført som prydtræ i Danmark omkring 1850, men det er kendt fra tidligere, da der er fundet fossiler af træet i brunkulslag i Jylland, som stammer fra tertiærtiden og den mellemste istid. Træet blomstrer i begyndelsen af juni med grønlige han- og hunrakler. Det smider hurtigt hanraklerne, mens hunraklerne vokser sig til op mod 50 cm lange frugtklaser, der kan minde lidt om de musetrapper af papir, som mange af os har flettet i barndommen.



8. Cypresserne
Ærte- og Trådcypresser, Chamaecyparis pisifera ’Squarrosa’ 
og Chamaecyparis pisifera ’Filifera’

Der er en særlig stemning her ved den lille sø. Man kan få en fornemmelse af at være sat år tilbage i tiden. De høje Cypresser med den silkebløde, rødbrune bark er oprindeligt hjemmehørende i Japan. I hele Østasien er træet efterspurgt som materiale til ligkister og til finere snedkerarbejder i kapeller og templer. 

Den lille gruppe af Ærte- og Trådcypresser, som vokser her ved søen på Borupgaard, er i høj grad med til at skabe en helt særegen atmosfære.

Hvis du sidder med front mod søen kan du på din venstre side se et Hjertetræ, hvis små, elegant formede blade har givet navn til træet.


9. Platantræet
Almindelig platan, Platanus acerifolia

Denne Platan er med sit voluminøse stammeomfang på knap fire meter en kæmpe på omkring de 100 år. Det helt særlige kendetegn ved Platantræer er, at de smider deres yderste lag bark og efterlader et sandt kunstværk af marmorerede mønstre og farvepletter på stammen.

Netop det, at de smider barken, betyder, at Platanen - i modsætning til mange andre træer - slipper for alle de forurenende stoffer, som sætter sig i barken og gør livet som træ til en træls affære.Platantræets resistens overfor luftforurening, røg, støv og udstødningsgas, gør det til et meget populært bytræ. Den kendteste Platan i Danmark er Platanen på Gråbrødre Torv i København, som er plantet i 1907.



10. - 11. Valnøddetræer
Valnød, Juglans regia

De to Valnøddetræer er plantet omkring 1918, hvor havearkitekt Erik Erstad-Jørgensen tegnede haveplan til Borupgaard. Begge træer har kraftige barkskader, som måske skyldes frostsprængninger helt tilbage til kolde vintre i 1940’erne.

Er du ved dine sansers fulde fem? Prøv at koncentrere dig
om din synssans, høresansen, lugtesansen, følesansen og
smagssansen. Hvad oplever du?






12. Dunbirk
Betula pubescens

Birken er et oprindeligt dansk træ, som er særlig udbredt på fugtige steder. Ved løvspring i maj dufter det sødligt af harpiks. Om foråret giver det desværre problemer for pollenallergikere. 

Birk tiltrækker frøspisende småfugle, og det producerer et grønt farvestof, der anvendes til plantefarvning af bl.a. garn. Høstfarven er gul til orange. 

Om vinteren kan man tænde op i pejsen og nyde duften og lyden af det knitrende birkebrænde. I Østersølandene bruges birk til papirfremstilling og til finér og møbler.




13. Japansk lærk
Larix kaempferi

Den majestætiske, japanske lærk ved siden af er et elegant,
løvfældende nåletræ, som kan blive meget gammelt. 

De blågrønne nåle, som kommer til syne i slutningen af april, er bløde at røre ved om foråret, og om efteråret får de en fin, gylden farve. Lærk dyrkes i skovbruget til vedproduktion, men plantes heldigvis også pga. sin skønhed i større privathaver og parker. Planten kan også anvendes til
klippet hæk.






14. - 16. Fyrretræerne
Skovfyr, Pinus Sylvestris, Østrigsk fyr, Pinus nigra 
og Balkanfyr, Pinus peuce

De tre nåletræer i denne del af Borupgaards have tilhører fyrreslægten. De er karakteristiske med lange, grønblålige nåle og de kønne kogler, som almindeligvis er to år om at udvikle sig. Her er både en Skovfyr, en Østrigsk fyr og en Silke-fyr eller Balkan-fyr, som den også hedder.

Forskellige fyr har været dyrket i de danske skove siden 1830’erne. Især er veddet fra Skovfyr efterspurgt og regnes for vores vigtigste bygningstømmer. Størstedelen af tømmeret på det danske marked importeres dog, især fra de nordiske lande.




17. Tulipantræet
Liriodendron tulipifera

Tulipantræet hører hjemme i det østlige Nordamerika. Det er et skovtræ, som vokser sammen med andre løvfældende træer i store frodige skove. Det blev indført til Europa i 1600-tallet, hvor det siden har været plantet som prydtræ.

Træet her på Borupgaard er formentlig plantet i 1960’erne. Det blomstrer i juli med de smukkeste, krukkeformede blomster, som minder om en blanding af tulipan og åkande. Desværre sidder blomsterne så højt oppe i trækronen, at det kan være umuligt for mennesker med begge ben på jorden at få øje på dem. Til gengæld er det ganske gratis at glæde sig over træets smukke og særprægede blade.



18. Atlascederen
Cedrus atlantica ’Glauca’

Det imponerende træ er hjemmehørende i Atlasbjergene i Marokko og Algeriet, hvor farven kan variere fra grønt til blåt. Træet her på Borupgaard er formentlig plantet i 1931, da vejen op til hovedbygningen blev flyttet fra midt i parken til den nuværende placering.

Det er en blå Atlasceder, og farven på nålene er nærmest
sølvblå. Træet kan blive mere end ti gange så høj som dig
og væsentligt ældre. I Danmark kan det blive op til 20
meter højt. I sit hjemland kan det blive dobbelt så højt.





19. Gulved
Cladrastis lutea syn. tinctoria

Dette lille løvfældende træ er hjemmehørende i Nordamerika, hvor det vokser langs bjergfloder. Det ses sjældent plantet i Danmark, og det er lidt synd, for det byder på mange fine sanseoplevelser. Blomsterne er hvide og dufter skønt. De sidder i lange hængende klaser og er fremme i
maj-juni. Træet tilhører ærteblomstfamilien og får lange bælge, der indeholder 4-6 frø.
Hvis du besøger Borupgaard om efteråret, kan du samle en bælg op og tage med dig hjem som et minde. Du kan også forsøge dig med at så
frøene og se, om du kan fremelske din egen Gulved.





20. Tempeltræ
Ginkgo biloba

Tre på række! Hele tre Tempeltræer har i tidernes morgen slået rod her i Borupgaards gamle have. Træerne er løvfældende nåletræer, som vokser vildt i Kina, hvor de går under navnet andefodstræer, fordi bladene kan minde om andefødder.

Tempeltræet er tvebo, dvs. at der vokser han- og hunblomster på hver sit træ. Det kinesiske navn Ginkgo betyder sølvabrikos og henviser til frugterne på træet, som ved modning lugter fælt af sure sokker.






Kilder:

  • Berømte danske træer. Af Helge V. Quistorff. Danmarks Radio 1995.
  • Blätter von Bäumen. Af Susanne Fischer. Hugendubel 1989.
  • Havekunst 1922
  • Samtale med Arboretsmester Ole R. Byrgersen
  • Sortimentskatalog, P. Kortegaards Planteskole
  • The Secret Life og Trees. Af Colin Tudge. Penguin Books 2006.
  • Træer i Danmark og øvrige Nordeuropa 1-2. Af Roger Phillips. På dansk ved Søren
  • Ødum. Forlaget Danmark 1983.
  • Træer og Buske. Af Henrik Jørgensen og Flemming Rune. Gyldendal 2005.
  • Wikipedia
  • www.comwellborupgaard.dk - Historien bag Borupgaard
  • www.dendron.dk - Dansk træregister
  • www.haveABC.dk
  • www.denstoredanske.dk Gyldendals åbne encyklopædi
  • www.150aar.life.ku.dk