Comwell

Information om Spa på Borupgaard

1. Hvad hører med i prisen?

I alle spaophold indgår tøfler, lån af badekåbe og håndklæder samt adgang til AquaSpa, fitnessrum og spaaktiviteter.

2. Hvad med betaling?

På Comwell Borupgaard sker betaling af opholdet ved afrejse. Betingelserne står anført i bekræftelsen.

3. Skal man bo på Borupgaard for at kunne bestille behandling?

Nej, gæster udefra kan også bestille behandlinger og bruge vores faciliteter - dog er lørdag forbeholdt gæster, der overnatter på Borupgaard. Adgang til spafaciliteter kan tilkøbes, men er betinget af køb af behandlinger.

4. Skal behandlinger bestilles på forhånd?

Ja, ønske om behandling skal oplyses ved bestilling. Ekstra behandlinger kan tilkøbes på dagen, hvis der er ledige tider.

5. Skal man gå i bad inden behandling?

Gå gerne en tur i sauna eller dampbad før en massage. Det er afslappende, og din krop bliver mere modtagelig for massagens gavnlige effekt. Husk altid at tage et bad inden du benytter pools og sauna.

6. Hvornår skal jeg være til behandling?

Kom mindst et kvarter før og slap af i vores relaxafdeling, det vil give dig større udbytte af din behandling. Kommer du for sent trækkes minutterne fra din behandlingstid.

7. Taler man med behandleren?

Det er op til dig - stilhed har den fordel, at du og behandleren kan koncentrere jer 100% om behandlingen. Behandleren vil dog komme med enkelte forklaringer undervejs.

8. Er spa både for kvinder og mænd?

De fleste af vores behandlinger egner sig til begge køn.

9. Hvordan fungerer det med spaaktiviteterne?

Fredag til mandag er der hver morgen og eftermiddag tilbud om holdaktiviteter. Skema med tider kan ses på hotellet. Tilmelding sker i lobby.

10. Hvordan med påklædning?

Som spagæst er det helt naturligt at være iført badekåbe og tøfler hele dagen. Almindeligt tøj er dog påkrævet i restauranten. Under en behandling har man ikke tøj på, men er tildækket af håndklæder.

11. Hvad skal man medbringe?

Badetøj og eventuelt løstsiddende tøj til aktiviteter. Fysisk træning kræver næsten altid sko. Til mental træning er bare tæer at foretrække.