Hotel Borupgaards historie

Borupgaards historie

Borupgaard har en lang og spændende historie.  I det følgende kan du læse om bygningerne, parken, kunsten og nogle af stedets mest markante ejere. 

Oplev også Comwell Borupgaards smukke træer gennem en afslappet vandring i det grønne. Åbn dine sanser og opdag årstidens særlige karakteristika, lyt til vinden i trækronerne, indånd luften og giv dig tid til den ekstra dimension, det er at blive beriget med en lille bid af træernes historie. 

Træerne stammer fra nær og fjern, og flere har stået her i over 100 år. Du kan læse om træerne på www.comwellborupgaard.dk/traerne eller få udleveret folderen i receptionen. Du kan også scanne QR-koderne ved hvert træ med din smartphone og få det enkelte træs særlige historie fortalt, mens du læner dig op ad stammen.

God fornøjelse!

Med venlig hilsen

Michael Lauritsen

Hoteldirektør

Den historiske del af denne beskrivelse inklusiv listen over fæstere og ejere på Borupgaard bygger hovedsagligt på artikel skrevet af lokalhistoriker Kjeld Damgaard, der er volontør ved Helsingør Kommunes Museer. 




Borup betyder Bos bebyggelse, og sandsynligvis var der på dette sted allerede i vikingetiden en lille landsby. Første gang vi hører om Borup er imidlertid i en skrivelse fra paven til Esrum Kloster dateret i 1178. Heri nævnes blot et sted ved navn Borup. I et dokument dateret 28. november 1290 får vi at vide, at Ingerd, enke efter hr. Barvid, skøder sit gods i Borup til Esrum Kloster. Desværre fremgår det ikke hvad godset består af. Hvornår landsbyen Borup er blevet samlet til én gård, vides ikke, idet vi skal helt frem til 1500-tallet for at finde den næste kilde, der fortæller om stedet.


Borup i 1500-tallet

I 1563 fremgår det, at Peder Hansens enke, Kirstine, får lov at beholde fæstet på ”Borupgaard” mod at betale sædvanlig landgilde (arvefæsteafgift). I 1566 fik fogeden på Dragsholm (i Odsherred) overdraget retten til det bundgarnsstade, som Kirstine Peder Hansen hidtil havde haft. Der var altså nu tale om kun én gård.

I 1568 fik Rasmus van Aabenraa livsfæste på Borupgaard – Kirstine måtte nu forlade stedet. Samtidig fik han også overdraget det bundgarnsstade, som hørte til gården. Det fremgår endvidere, at han skulle svare afgift til Frederiksborg. 

I 1576 fik kongens bygmester, Hans Paaske, livsfæste på ”en gård i Krogens Len kaldet Borup” – altså Borupgaard. Han fik den kvit og frit, og i 1582 overtog toldskriver i Helsingør, Frederik Leyel, så Borupgaard. Han fik gården fri for landgilde og anden tynge, som det hed i datidens sprog.

Pesten udryddede befolkningen

I matriklen fra 1681 nævnes Borupgaard som en enkelt gård, og der var til gården to vange og et indelukke. De to vange var stort set identiske med den jord som Borupgaard beholdt helt op i 1900-tallet, medens det omtalte indelukke kaldtes Strandhaven. I matriklens beskrivelse af det pågældende jordstykke nævnes, at det strakte sig fra Borup og til nord for Lokkerups Gyde (Rørtangvej) og grænsende til Københavnsvejen (Strandvejen). Borupgaards jord gik altså oprindeligt helt ned til Strandvejen.

Da pesten i 1711 hærgede Helsingør og omegn gik det særlig hårdt ud over Borups befolkning. Vi ved ikke hvor mange, der boede på gården, men ikke færre end 34 personer døde i løbet af den periode, som pesten hærgede. Det må have været næsten hele befolkningen på gården og dens tilhørende huse.

Tegner-familien

I 1793 nævnes den daværende fæster at være gårdmand Johannes Christophersen. Da han døde i 1811 overtog hans søstre ejendommen. Den ene af søstrene, Christiane, giftede sig kort efter med Isaach Wilhelm Tegner. Han var meget velhavende og efterlod sig ved sin død i 1820 bl.a. ejendommene i og ved Snekkersten samt ejendomme i Helsingør. 


P. W. Tegner

Købmand og kgl. agent I. W. Tegner døde i 1820 og hans hustru, Christiane Tegner, overtog derpå Borupgaard. Hun solgte i 1829 gården til sin afdøde mands søn, Peter Wilhelm Tegner, der på dette tidspunkt var premierløjtnant i marinen. Han var gift med en datter, Johanne, til den tidligere ejer af Borupgaard; Johannes Christophersen. P. W. Tegner blev altså gift med sin stedmoders datter, men da Johanne tidligere havde været gift med P. W. Tegners nu afdøde broder, Martin Tegner, blev han således også gift med sin egen svigerinde!

Da P. W. Tegner blev uddannet som søofficer, var det ret sparsomt med udekommandoer, og i stedet kastede Tegner sig over studiet af matematik, navigation og astronomi. I 1823 blev han lærer i matematik og navigation på Søkadetakademiet og på kadetskibet. Han havde ry for at være en glimrende lærer, der reformerede undervisningen og indførte nye lærebøger - forfattet af ham selv. Lærebøger, der blev anvendt i mange år på akademiet.

Hans forfatterskab indenfor geometri, trigonometri og astronomi høstede også stor anerkendelse fra allerhøjeste sted. Kongen udtalte således adskillige gange sin tilfredshed og den svenske kong Oscar I tildelte ham en guldmedalje.


Borupgaard i P. W. Tegners tid

Borupgaard, som han som nævnt overtog efter stedmoderens død, drev han selv, men da hans lærer- og forfattervirksomhed beslaglagde al hans tid, solgte han gården i 1844. Tegner afhændede dog ikke lystejendommen Paulinelyst, der lå nede på hjørnet af Strandvejen og vejen op til Borupgaard (den nuværende Stationsvej).

I årene omkring 1830 lod Tegner opføre en ny hovedbygning til Borupgaard. Det blev et herskabeligt stuehus - nemlig den bygning, der endnu i dag udgør hovedbygningen på Borupgaard og som nu kaldes ”Hagemanns Hus”. 



Da krigen i 1848 brød ud fik Tegner ordre til at lede søtransportvæsenet. Han organiserede dette fra bunden og han var bl.a. idémanden bag de jerntransportskibe, der blev anvendt helt frem til århundredeskiftet. Desuden udarbejdede han et helt nyt signalsystem for transportflåden. 

I 1849 skrev generalløjtnant von Bülow efter Slaget ved Fredericia til eskadrechefen og udtalte her bl.a. sin tak og anerkendelse af Tegner ”for den hæderlige og besværlige, med største Iver og Ufortrødenhed udviste Virksomhed ved Troppernes og Materiellets Overførsel”. Det von Bülow taler om er hærens overførsel fra hhv. Mols og Als til Fredericia - den transport der gjorde udfaldet fra Fredericia muligt - og som vendte krigslykken for danskerne i den 1. slesvigske krig.

Efter krigen var hans helbred imidlertid nedbrudt, og han trak sig tilbage til Paulinelyst i Snekkersten, hvor han helligede sig videnskabelige studier og havearbejde. Han blev dog i 1852 udnævnt til kommandør i flåden - en rang lige under viceadmiral.




Ny ladebygning

En senere ejer af Borupgaard lod omkring 1846 opføre en ny lade på gården. Den blev da beskrevet som 46 fag lang og 16½ alen dyb. Væggene var af wellerwande, d.v.s. lerstampet materiale - derfor de meget tykke mure. Det 385 kvm store hus var - ligesom i dag - dengang tækket med strå. Huset blev senere ombygget til bolig og kaldes i dag ”Hasselbalchs Hus”. 

Hasselbalchs Hus

Ejeren af Borupgaard fra 1856-70 var Constantin Brun. Han var ud af den kendte Brun-slægt fra hhv. Sophienholm og Krogerup. Han var uddannet landmand og herregårdsskytte. Under Treårskrigen virkede han som delingsfører. Han blev medlem af Tikøb Sogneforstanderskab (sogneråd) i 1859. I perioden 1865-71 var han tillige medlem af Frederiksborg Amtsråd samt medlem af Folketinget i perioden 1866-69. I 1868 udtrådte han af sognerådet. Han havde flere tillidshverv bl.a. formand for Frederiksborg Amts Landboforeningen 1866-68. I sin periode som folketingsmedlem talte han stærkt for, at kommunerne skulle stå mere frit i forhold til amt og præst - formentlig som følge af sine erfaringer som sogneforstander i Tikøb Kommune.

Preben baron Wedell-Wedellsborg ejede Borupgaard i perioden 1872-90. Han overtog samtidig ejendommen Dalsborg. Wedell-Wedellsborg tog uddannelse som forstkandidat og blev senere udnævnt til jagtjunker. Han var gift med Caroline Susanne baronesse Bertouch-Lehn.  

Borupgaards tilliggende udvides

Den efterfølgende ejer Severin Segelcke var den første ejer af Borupgaard, der for alvor begyndte at udstykke ejendommens jorder. Det var dog først og fremmest de jorder, der lå nærmest stranden, hvorimod de store samlede jorder vest for jernbanerne blev fastholdt som landbrugsjord. Disse jorder var i øvrigt blevet udvidet omkring 1870, da den nedbrændte Rørtang-gård ”Spurupgaard”’s jorder blev lagt ind under Borupgaard, samt da Dalsborgs jorder også lagdes ind under samme ejendom. Hermed kom gårdens samlede tilliggende op på omkring 320 tdr. land - og gården må betegnes som en stor proprietærgård. Borupgaard har aldrig været en herregård, da det kræver et betydeligt større tilliggende og underliggende gårde.

 



G. A. Hagemann

Den mest markante ejer af Borupgaard i nyere tid var uden tvivl Gustav Adolf Hagemann f. 1842 som søn af godsejer Otto Waldemar Hagemann og hustru Sofie Maria f. Poulsen. Han blev i 1873 gift med Mathilde Bruun (f. 1846 i Assens).

G.A. Hagemann blev cand. polyt. i 1865 og arbejdede for Kryolithsodafabrikken Øresund, som han blev medejer af i 1869. Hagemann byggede for de danske sukkerfabrikker i 1870-72 sukkerfabrikken i Odense, anlagde Fællessukkerkogerierne på Skt. Croix i Dansk Vestindien i 1878 og sukkerfabrikkerne i Nakskov, Stege og Assens. Han var medlem af Borgerrepræsentantskabet i København 1882-1902, i perioden 1902-12 var han direktør for Polyteknisk Læreanstalt og fra 1899 ejede han Borupgaard. Fra 1911 desuden Bergsjøholm ved Ystad i Skaane og derudover sukkerplantager på Skt. Croix i Dansk Vestindien. Han var også medlem af en lang række bestyrelser bl.a. Burmeister & Wain, Finsens Lysinstitut, Vejlefjord Sanatorium, Faxe Kalkbrud, Fængselshjælpen i København og Privatbankens Bankråd. Endelig kan det nævnes, at han var stifter af G. A. Hagemanns Kollegium i 1907.


Borupgaard moderniseres

Som et af de allerførste landbrug i Danmark modtog Borupgaard i eftersommeren 1907 i alt 120 stk. Jerseykvæg direkte importeret fra øen Jersey. Inden da havde Borupgaard skilt sig af med sin gamle kvægbesætning. Årsagen til, at Jerseykvæg blev valgt af Hagemann frem for det traditionelle røde danske malkekvæg, skal søges i det forhold, at Jersey-koens mælkeydelse godt nok ikke var større end Rød dansk Malkerace, men mælkens fedtprocent betydeligt højere.

I efteråret 1914 indkøbtes til Borupgaard den første motorplov på Sjælland. Den var af svensk fabrikat og hed ”AVANCE” – og var sådan set en sammenbygget traktor og plov. Maskinen var således kun beregnet til at pløje og kunne ikke rigtig bruges til andet. Ikke desto mindre var det lidt af en revolution indenfor landbruget - og endnu et eksempel på Hagemanns fremskridtsvenlighed.

Det var også Hagemanns opfattelse, at de arbejdere, der havde job på gården, skulle have ordentlige boliger. Han byggede derfor bl.a. tre huse ved Rørtangvejen, som hver blev forsynet med et rigtigt vandskyllende toilet. Det gav anledning til forargelse hos nogle i det bedre borgerskab: Hvad skulle en almindelig arbejder dog med en sådan luksus?


Datteren Antonie arver

Efter G. A. Hagemanns død i 1916 arvede datteren, Antonie, Borupgaard. Hun var gift med Karl Albert Hasselbalch, som var født i 1874. Han tog studentereksamen fra Sorø Akademi i 1891, tog embedseksamen i medicin i 1898, dr. med. 1899, og i 1904 forstander ved Finsens Lysinstitut efter Finsens død. I 1917-18 tog han eksamen som landbrugskandidat, opgav stillingen ved Finsen-instituttet og flyttede permanent til Borupgaard. 

Allerede forud for Antonie og Karl Albert Hasselbalchs overtagelse af Borupgaard i 1916 var der påbegyndt en større forandring af den lade, der blev opført i 1846. Den blev nu - efter tegninger af den berømte arkitekt P. V. Jensen-Klint, der også var Grundtvigskirkens skaber - ombygget til en præsentabel bolig for familien Hasselbalch. 

Senere blev den gamle hovedbygning og den ombyggede ladebygning forbundet med en mellembygning og det markante urtårn, som endnu står som en del af ejendommen. Uret i tårnet er i øvrigt udført af ingen ringere end Jens Olsen, der som bekendt også står bag Verdensuret på Københavns Rådhus. 


Ved trappeopgangen i Hasselbalchs hus ser man følgende inskription: 

”År 1918”

Af stampet ler og med tag af strå 

jeg tjente bonden til lade

i menneskebørn her bolig få

gud gøre eder gode og glade.


Donationer til godgørende formål

Antonie og Karl Albert Hasselbalch havde tæt kontakt til Finsen-instituttet, men det var en søns sygdom og død som følge af leukæmi, der førte til en meget stor donation i 1929 til kræftforskning. Det var imidlertid ikke det eneste godgørende formål familien skænkede penge til. I 1944-45 modtog ”Selskabet Mødre- og Børnehjælpen” således 150.000 kr. til opkøb og udvidelse af ”Villa Svea” i Helsingør. Ejendommen blev omdøbt til ”Antoniehus” og i 1946 kunne ”Fødehjemmet Antoniehus” tages i brug. Her blev en meget stor del af Helsingør og Tikøb kommunes børn født frem til nedlæggelsen i 1977.

K. A. Hasselbalchs interesse i at modernisere landbruget var stor. Bl.a. opførte han Danmarks første lucernemels-anlæg på Borupgaard. Det var en stor treetagers bygning, som var indrettet til at fjerne vandindholdet i lucerne. Den tørrede lucerne blev anvendt som foder til kvæget i stedet for de langt dyrere foder- eller oliekager.


Tikøb Kommune køber jorden

I 1954 overtog deres søn, Iver Hasselbalch, Borupgaard. I hans ejertid indrettedes syd for gården en stor frugtplantage, men allerede i 1965 solgte Hasselbalch alle jorderne til Tikøb Kommune, der havde udset arealerne til fremtidig byudvikling. Salgsprisen var 18 mio. kr., men som en del af handlen tilbagekøbte han selve gården med tilliggende bygninger, have m.v. for 1,1 mio. kr.

Selve gårdens bygninger forblev således i Hasselbalchs eje. De anvendtes i perioden derpå bl.a. til udlejningsformål, men i 1985 solgtes også gårdens bygninger til entreprenørfirmaet Monberg & Thorsen. 


Comwell Borupgaard

I begyndelsen af1989 åbnede Comwell (dengang Scanticon) konferencehotel i bygningerne. Det skete efter en større ombygning, som arkitekterne Friis og Moltke stod for. Ombygningen medførte blandt andet, at der blev tilføjet en værelsesfløj, en konferencefløj og en restaurantdel. Ombygningen blev udført efter Comwells konferencekoncept, hvor indgangen ligger i midten af hotellet, konferencefaciliteterne til venstre og restauranten til højre for indgangen. 

 





I 2005 gennemgik stedet en større opdatering og spafaciliteterne kom til. I 2011 blev spaområdet ud- og ombygget betydeligt. I den forbindelse fik Borupgaard blandt andet saltsauna, natursauna, stort udendørs boblebad og den store spaterrasse med udsigt over parken, der rummer mange spændende og smukke træer. Pagodetræet, Vandgranen, Cypresserne, Ginkgo Biloba træer og den Kaukasiske Vingevalnød er nogle af dem. Et andet eksempel er en stor Rød-eg, der måler godt 3, 5 m. i omkreds.

Borupgaard og kunsten 

Inden Comwell kom til Borupgaard var stedet en overgang blandt andet samlingssted for kunstnere. Per Arnoldi er blandt dem, der angiveligt kom på stedet i de år, og kunsten har stadig en vigtig plads på Borupgaard. 

Både indenfor og udenfor mødes man af spændende værker. I indkørslen tættest på gårdspladsen findes sandstensfigurerne ”Hyrdepigen og Sædemanden” udført i 1930’erne af billedhuggeren Jens Lund.  Sædemanden var angiveligt oprindeligt af kunstneren tiltænkt torvet i Ringkøbing, men kom altså i stedet til at stå i indkørslen til Borupgaard. 

På gårdspladsen findes også en anden sandstensfigur af Jens Lund, - ligeledes udført i trediverne. Den har form som en lille hund og tjente ikke alene som dekoration, men også som en praktisk foranstaltning, når G.A. Hagemann skulle op på sin hest.

De mange store malerier, der findes indenfor i såvel mødelokaler, restauranter, på værelserne og på gangarealerne er alle udført specielt til stedet af den danske kunstner Lars Ahlstrand.

Borupgaard bliver Spa-hotel

I 2005 gennemgik Comwell Borupgaard en større renovering og spa-faciliteterne kom til.  Med introduktionen af Spaen, kunne Comwell Borupgaard i 2006 kalde sig Danmarks første full-size Spa-hotel. I 2011 introduceredes SpaParken. I den forbindelse fik Borupgaard blandt andet en skøn natursauna, stor udendørs hot- tub og en lækker Spa-terrasse med udsigt over parken, der rummer en unik vegetation og mange smukke træer.

                                    
 
















Aquaspaen
   

Borupgaard i dag

I sommeren 2012 gennemgik Hagemann´s Palæ en nænsom renovering. Comwell Borupgaard fremstår i dag som et moderne 4-stjernet konference- og spahotel ,med kunder fra alle brancher, foreninger og organisationer og ikke mindst de mange feriegæster, der besøger Nordsjælland.  Årligt har vi besøg af i alt 60.000 gæster.

I hverdagen bliver hotellet oftest anvendt til møder og konferencer, som varierer fra små lokale møder til større internationale konferencer. Hotellet rummer 149 værelser og omkring 30 møde- og konference lokaler.

I 2011 vandt hotellet prisen som ’ Årets Mødested”, der hvert år kåres af MPI, verdens største forening for mødeplanlæggere. På diplomet skrev MPI:

”På Comwell Borupgaard kan man forvente et smil og en positiv indstilling, hver gang man kommer. Comwell Borupgaard leverer det de lover, og man får følelsen af at alt kan lade sig gøre. Ydermere udfordrer de meget gerne på selve mødedesignet og bidrager konstruktivt til forandring”.

Den tidligere lade, kaldet Hasselbalchs Hus, bliver i dag anvendt til større arrangementer, såsom runde fødselsdage, barnedåb, konfirmationer og bryllupper. Med det bibeholdte gamle trægulv, den smukke stuk og hyggelige gammeldags, romantiske atmosfære giver huset de perfekte rammer til festligt samvær med familie, venner og/eller kolleger. Hotellet har årligt mange bryllupper, hvor flere også benytter sig af at blive viet i hotellets smukke park omgivet af familie og venner. Med de mange muligheder hotellet kan tilbyde, kan de fleste ønsker imødekommes, så drømmefesten kan blive en realitet.










Hasselbalchs Hus

Comwell Care filosofien – Det sunde tilvalg

Comwell Care tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger om de 8 kostråd. Retterne er bl.a. sammensat ud fra værdierne: mere smag, mindre salt, flere fibre og mere fuldkorn, blot for at nævne nogle af dem.En god start på dagen på Comwell Borupgaard starter med vores Comwell Care morgenmad, bestående bl.a. nordisk grød, smoothie, gurkemeje æg og meget mere.Som mødegæst vil du opleve et varieret udvalg af pauseserveringer i løbet af dagen, der sikrer et optimalt energi- og koncentrationsniveau hos vores mødegæster, hele dagen igennem.

På Borupgaard har vi ligeledes indført konceptet Comwell Care Meeting, hvor ønsket om et optimalt energi- og koncentrationsniveau opnås gennem sund kost og udnyttelse af pauserne til lettere fysisk aktivitet.


Smagen af Borupgaard 

Hotellets kokke og konditorer sætter en ære i at gøre noget særligt ud af maden der serveres på Borupgaard. Vi har fokus på de 8 kostråd , sæsonernes friske råvarer, den unikke smag, de hjemmelavede produkter og den gode kvalitet. 

Vi kalder det ”Smagen af Borupgaard” og udvikler hele tiden nye retter og produkter under det navn.

I 2013 lancerer vi i den forbindelse en shop i vores lobby, hvorfra vi kommer til at sælge forskellige specialiteter og lækkerier.








På Comwell Borupgaard er vi stolte af vores lange historie og forsøger hele tiden at forny hotellet med omtanke for vores smukke, gamle og helt særlige rammer. Vi glæder os til at se, hvad fremtiden bringer

FÆSTERE OG EJERE AF BORUPGAARD:


-1178-        Esrum Kloster

-1290 Ingerd, hr. Barvids enke

1290-1536         Esrum Kloster

1549-1563        Peder Hansen

1563-1568 Kirstine, Peder Hansens enke

1568-1576 Rasmus van Aabenraa

1576-1582 Kgl. bygmester Hans Paaske

1582-1598 Toldskriver Frederik Leyel

-1771- Skovfoged Thomas Pedersen

-1787- Avlsmand Jens Poulsen 

1793-1812         Brændevinsbrænder Johannes Christophersen (fæster indtil 1803, derefter ejer)

1812-1813 Søstrene Christophersen (søstre til Johannes C.)

1813-1820 Købmand og kgl. Agent Isaach W. Tegner (g.m. den ene søster)

1820-1829 Christiane Tegner, f. Christophersen (enke efter I.W.Tegner)

1829-1844 Peter Wilhelm Tegner (søn af I.W.Tegner)

1844-1847 Rasmus Hartvig Rasmussen

1847-1854 Erasmus Sigismund Resch

1854-1856 Bertel Johannes Bertelsen

1856-1870 Constatin Brun

1870-1872 Ernst Carl Scheibel

1872-1890 Preben baron Wedell-Wedellsborg

1890-1899 Severin Segelcke

1899-1916 Cand. polyt., direktør Gustav Adolf Hagemann

1916-1954 Dr. med. & phil. Karl Albert Hasselbalch (svigersøn)

1954-1985 Iver Hagemann Hasselbalch (søn) (jordene solgt i 1965)

1985-1987 Monberg og Thorsen A/S

1987-2005 K/S DMK-Borupgaard

2005-         K/S Snekkersten Hotel & Spa